Binderup Å

Binderup Å

Binderup Å er en kalkstrøm med udspring øst for Suldrup i  Rebild Kommune i det sydhimmerlandske og ca. 31 km. senere, efter et fald på ca. 50 m., har den sit udløb på nordvestsiden af Nibe Bredning i Limfjorden i Aalborg Kommune.


På amtsrådsmødet d. 4. og 5. maj 1847, blev det bestemt, at Binderup Å skulle optages i klassen for større danske vandløb og beskrivelsen af Binderup Å fra den gang blev:

"Binderup å, der også efter de forskellige steder, den passerer, kaldes Kalstrup å, Klæstrup å, Vorlev å, og har sit udspring i Suldrup Sogn. Fra Rerup sø (som ikke er aflagt på Videnskabernes selskabs Kort) indtil åen igennem Hjeds sø, Landbækken, Præstens Flasker, forbi Kalstrup, Klæstrup, Hule, Vorlev, og Binderup Mølle falder i Limfjorden.".


Det øverste forløb af Binderup Å er kendt som Hjeds Å, hvor den fra Kirketerp og nordpå til udløbet kaldes Binderup Å. Binderup Å afvander ca. 93 km2 opland og er af Aalborg Kommune blevet udpeget som beskyttet ådal. Kommunen formulerer det som:

"Området rummer spændende natur- og kulturværdier knyttet til de gamle overdrev og de gamle vandmøller, der har haft betydning for området. To af de oprindelige 7 vandmøller ved Binderup Å er bevaret.".


For fremtiden for åen formulerer Kommunen: "Målsætningen for Binderup Ådals kilen er bl.a., at synliggøre og formidle områdets spændende geologi, vigtige kulturspor og naturværdier. ".


Åen har over tid stort set fået lov til at bugte sig i landskabet og nu nærer den en vedholdende fast stamme af bækørreder, som danner grobund for naturlige havørreder.


Fra 1941 og frem til 2012 har der været et behov for supplerende ørredudsætninger i Binderup Å. Resultatet af  bestandsanalyse anno 2013 viser, at Binderup Å har en selvreproducerende ørredbestand og der er derfor ikke behov for supplerende udsætninger.


Selve åen

Hovedåen er ca. 3 - 6 meter bred med dybder varierende fra 40 cm. og op til 3 meter og mange stedder omgivet af fredede moser og overdrev. Der løber om sommeren ca. 550 liter vand til fjords pr. sekund og om vinteren op til 1.800 l/sek. Ældre medlemmer af foreningen kan fortælle om dengang, hvor vandet stod op til hytten og da blev det maksimun, som Aalborg Kommene agniver, på ca. 2.800 l/sek. udfordret.


Binderup Å er kendetegnet ved at være ekstraordinær klar og ren og vandløbskvaliteten er bedømt til en faunaklasse 5 i 2013; faunaklassen opnås i svagt forurenet vandløb.


Anno 2012 er der talrige steder via elfiskeri foretaget bestandsanalyse og konklusionen er klar: "Binderup Å's bækørreder er enestående reproduktive.". Der er blevet målt populationer langt over 100 stk. yngel pr. 20 meter åløb. Også dét anslår, at Binderup Å er i en særklasse af vandløb i Danmark.


Fra udspring til udløb løber Binderup Å gennem kridtaflejringer, skovstykker, moser, bakkedrag og åbne vider nordpå frem mod Limfjorden, hvilket placerer den smukke å i hjertet af de små himmerlandske havørredåer.


Fra elfiskeri, fangster og observationer ved vi, at ud over oddere, bæk- og havørreder huser Binderup Å også: Skrubber, Grundlinger, Regnbueørreder, Kildeørreder, Gedder, Aborre, Ål, Karusser, Skaller, Rudskaller, Tre- og Nipigget Hundestejle samt Bæk- og Havlampretter.


Botanisk bliver små dovne stykker afløst af svingende Vandranunkler over rislende sten og strækninger af riplet sandbund. Å-bunden er karakteriseret ved gydepladser med grus og ral afløst af en mangfoldighed af strømrender og uforudseelige sving med dybe gruper bag mørke al-aflejringer og fast sandbund. Desværre ved vi også, at Binderup Å er stærkt kendetegnet ved stor sandflugt og at etatslige opsamlingssteder er en iøjnefaldende mangelvare, hvilket betyder, at gydestrækninger af foreningen bliver overvåget og vedligeholdt i samarbejde med lodsejere i den udstrækning, det kan lade sig gøre.


Binderup Å huser naturligvis også erhverv, hvor erhverv  i nyere tider kendetegnes ved opdræt af ørreder. Et opdræt som gennem mange år har været næret af åens vand. Men nu gennemføres der etatslige forhold, som påvirker erhvervet voldsomt og det traditionelle dambrugshold er svært truet på sit eksistensgrundlag og Binderup Å må ikke længere være forudsætningen for erhvervet.


Åen vedligeholdes med bl.a. grødeklipning fra etatslig hold. På Aalborg Kommunes hjemmeside kan man holde sig opdateret m.h.t. grødeklipning og vedligehold i øvrigt.


Lystfiskeriet

Vores samarbejdspartner i 'Sammenslutningen' 'Lystfiskerforeningen Binderup Aa' begik tilbage i 1991 -  i.f.m. deres imponerende 60 års jubilæum - v/fmd. H. Sølver Pedersen en enestående natur- og lystfiskerkulturel lille bog 'En Å i Himmerland' om Binderup Å's lystfiskerhistorik. Bogen kan hentes her eller på siden 'Downloads' og indeholder smukke dokumenterede unikke indblik i og beskrivelser af, hvad der dengang var det vel nok mest efterspurgte bækørredfiskeri i Danmark. Bogen anslår en respekt for lystfiskeriet og naturen, vi andre i dag kan søge at overtage og udvise og dermed følge i de klare fodspor, der er tegnet for et bæredygtigt og respektabelt lystfiskeri i Binderup Å.


Fiskemetoderne har ændret sig meget over tid ved åen og i SALAR begår vi os i dag nænsomt med lystfiskermuligheder, der end ikke var tænkt på i de åle dage.


Talrige ture og mangen et gævt medlem har anvist, at flydende wobler nedstrøms og dybtgående spinner opstrøms giver de samme gode resultater som ditto tør- og vådflue gør. Og naturligvis har en god gammeldaws regnorm også masser af gode fangster på bagen. Hvad vi savner i Sportsfiskerforeningen SALAR i dag er nye spændende og udfordrende tilgange til lystfiskeriet, hvor metoder og udstyr udfordrer eksisterende viden og anslår muligheder for nye indsigter i den hobby, vi alle holder så meget af og som er så berigende. Som nysgerrigt anslag udestår praktiske svar f.eks. på:


  • Hvorfor fiskes der ikke med 'dead drift' ophænger under fiskeri med flydende wobler?
  • Hvem har gjort længevarende erfaringer med en 'Varde-rig' (regnorm på stor krog suppleret med farvet / rødt uldgarn)?
  • Hvem ligger inde med erfaringer med agn som sildestykker, maddikker og rejer?
  • På trods af manglen på græshopper på de nederste stykker af åen mangler der udsagte erfaringer med fiskeriet med efterligninger af samme - specielt tørfluefiskeriet?
  • O.s.v. ...


Fremtiden for Binderup Å

Sportsfiskerforening SALAR's historik daterer sig tilbage til 1965 og er kendetegnet ved, at vi ikke skelner mellem lovlige lystfiskermetoder eller anslår, at den ene metode frem for den anden skulle være finere eller på anden måde mere 'godkendt'. Størt & Flest er heller ikke noget vi søger i foreningen ud over de humorristiske pokaler, der ledsager 'Årets Fisk' m.v. Og her bliver hæderligheder overbragt med næstevarme og ledsaget af alverdens muntre tilråb fra resten af Generalforsamlingen. Også det er et muntret indslag i det at udvikle Binderup Å, og er på sin egen joviale måde en naturbevarende- og udviklende vægt for det, der virkelig har tyngde: At foreningens  medlemmer er en aktiv part i det at fremme det respektfude lystfiskeri, de gode naturoplevelserne og udvise stor respekt for det å-liv, vi er med til at administrerer og udvikle.


Vi virker til gavn og glæde for vores å solidt forankret indefor felterne socialt samværd, bæredygtigt lystfiskeri og naturfremme med stærk fokus på den gode naturoplevelse i meget nært samarbejde med vore lodsejere. Det har foreningen altid gjort, og det bliver vi ved med.


Binderup Å er en enestående smuk og unik perle i det Himmerlandske landskab og på det danske lystfiskerlandkort. I SALAR påtager vi os vores ansvar og stræber vedholdende frem imod, at dem der kommer efter os mindst får samme muligheder for at nyde naturen og en friskfanget ørred som vi. Og det gør vi glædeligt i samarbejde med de talrige stærke interessenter vores dejlige å er omgivet af og er en bæredygtig del af.

Diverse fra åen

Standplads for havørreder under allag:

Allag danner såvel basis for brinker som bund i åen og naturligvis gode pladser, hvor ørrederne kan gemme sig.

Hjertevarm hyttedag:

I foreningen er der en god tradition for at vægte det sociale samværd.

Den renoverede hytte indvies

Broen over åen ved Huul Mølle:

Huul Mølle er bestemt et besøg værd. Ikke mindst er faunapassagen imponerende. Og lokalt arbejder Huul Møllelaug på at restaurerer møllen, så et stykke Himmerlandsk erhvervskultur kan blive genskabt i turistøjemed.

Broen ved Huul Mølle

Lille genudsat Kildeørred:

Bindrup Å er på mange måder frodig og enestående, bl.a. er den enestående på den artsrigdom af fisk, den huser.

En lille Kildeørred taget på vådfluen Peter Ross i str. 6.

Oktobersol over Binderup Å:

I forgrunden, hvor genspejlet af egetræet møder vandspejlet, er der en sikker standplads for havørreder.

Det rene havørredidyl

U-sving:

Det er klart, at på et tidspunkt gennembryder åen tangen. P.t. nyder odderen at kunne løbe frem og tilbage mellem å-stykkerne og har lavet en imponerende sti gennem græsset med tilhørende brinkhuller, hvorfra den lystig tager for sig at retterne i åen.

Åen har frit løb og en skønne dag langt ude i fremtiden eksisterer U-svinget ikke mere

Bestandsanalyse:

DTU Aqua foretager hver ottende år bestandsanalyse i Binderup Å og anno 2013 var konklusionen så flot, at der nu ikke længere er behov for støtteudsætninger af bækørreder og at åen er selvbærende med yngel.


Bestandsanalyse

Fluebindingsaften:

En del af at få lov til at medforvalte en å som lystfiskerforening er naturligvis drømmene om næste års fangst.

Fluebindingsaften

Havørred fanget på retro-grej:

Og ja, der bliver bestemt fanget ørreder i Binderup Å. Langt fra alle bliver hjembragt; denne blev dog forvandlet til en dejlig middag for en lille familie i Nibe.

Havørred

Inden man bliver stor, skal man være lille ...:

Hvor meget man som lystfisker så end prøver, så er det svært at undgå, at de små ørreder hopper på krogen.

Lille bækørred

Vandstjerne:

Netop vandstjernene er et vigtig vandplante i Binderup Å og som det anes, så danner den enestående skygge og skjul for åens fiskebestand.

Vandstjerne

Bækørreder:

En bækørred gemmer sig under mærken og en står frit fremme mellem mærken og pindsvineknoppen.

Bækørreder mellem vandplanter.

Knirkende på vej hjem ...:

Alle skylder sig selv og sine nærmeste også at færdes langs åen på en solbeskinnet vinterdag.

Knirkende vinteridyl

Herunder, med tilladelse fra Uffe Westergaard, Rold Skov Natur- og Kulturcenter og Lystfiskerforeningen Binderup Aa, gengives to helt unikke film om dels 'Elfiskeri efter gedder i Binderup Å' (6 minutter) og dels 'En nostalgisk dag ved åen - Preben Torp Jacobsen og Ove Nielsen snakker fluefiskeri' anno 2003' (1 time). Den sidste film optaget blot 6 måneder før Preben Torp Jacobsen bortgang i 2004.


Filmen er stadig aktuel og debatterer mange forhold, hvor Oliver Kite, induced take, attractors, den engelske flueskole med entomologien, fluemønsteret Tups Indispensable, Pindsvineknop, grødeskæring og åletatning m.v. vendes og drejes på bedste vis.


Det er meget svært at isolerer guldkornene i filmen, for der er så mange af dem, men Ove Nielsen's 'Præsentationen af fluen er langt vigtigere end mønsteret.' og Preben Torp Jacobsens 'Fluefiskeri kan drives på uendelig mange måder og hver mand finder sin måde.' er relevante og bør vel være toneangivende for enhver fluefisker den dag i dag.

Elfiskeri efter gedder i Binderup Å ca. 1975 fra Rold Skov Natur- og Kulturcenter.


I 1970erne var Binderup Å et vandløb i begyndende forfald. Spildevand fra mejeri, byer og dambrug forurenede voldsomt. Et af krisetegnene var en voldsomt stigende bestand af gedder i åens nedre løb. I flere år opfiskede Lystfiskeriforeningen Binderup Aa gedder for at beskytte åens berømte bestand af bækørreder. Filmen følger en dags elektrofiskeri.


En nostalgisk dag ved åen - Preben Torp Jacobsen og Ove Nielsen snakker fluefiskeri fra Rold Skov Natur- og Kulturcenter.


Få, om nogen, har præget dansk fluefiskeri som Preben Torp Jacobsen. I denne samtale med Ove Nielsen, beretter han om, hvordan de to eksperimenterede i deres tørfluelaboratorium, Binderup Å. Vi hører også om gæster ved åen, bl.a. legenden Oliver Kite. En lang snak med mange anekdoter og andre godbidder, der tegner billedet af et langt venskab og et vidunderligt vandløb.

Samtalen er filmet af Uffe Westerberg i september 2003, et halvt år før Preben Torp Jacobsens død i marts 2004. Ove Nielsen døde i februar 2014.

Sponsorer